Referat 2011

DANSK BARTENDER LAUG GENERALFORSAMLING SØNDAG DEN 26 JUNI 2011  

 

Referat: København 1. August 2011

 

Formand Maria Magdalena (MM) byder velkommen!

 

–       Kasper Glensted (KG) vælges til at skrive referat

–       Stemmeudvalg Nikolaj Brøndsted og Kim Hass

 

Der bliver gjort opmærksom på fra et passiv medlem at han ikke har modtaget indkaldelsen og hævder at indkaldelsen ikke er sendt til alle medlemmer. KG viser dog mails med indkaldelsen er udsendt 24 maj (en måneds tid før)

Flere medlemmer bekræfter dog at have modtaget indkaldelsen den 24 maj, i god tid og de tilstede værende medlemmer beslutter at godkende indkaldelsen.

Bestyrelsen vil dog fremover bestræbe sig på af forbedre processen for indkaldelse og generalinformation til medlemmerne.

 

Formandens beretning: 

 

Formanden læser årets indmeldinger og udmeldinger op!

 

Det ønskes tillykke med Yvonne Kubach æresmedlemskab, som bestyrelsen besluttede ved sidste års DM. (Yvonnes sidste DM)

 

Der blev efterfølgende afholdt  1 min stilhed for Torben Frederiksen som døde i midten af juni måned.

 

MM forsatte beretningen med at fortælle lidt om logoet (Som blev præsenteret ved dette års DM i Februar) og selve status på vores længe ventede hjemmeside. (Som forventes klar inden for de næste pr. måneder)

 

MM fortæller løbende om året der gik 2010….. Norges 60år jubilæum, forskellige konkurrencer som vores medlemmer har deltaget i og selvfølgelig DM på Fox Hotel i maj måned 2010

 

Tidligere formand Hr. Freddy Toft Hansen stiller et spørgsmål i forbindelse med opkrævning af kontingent og efterfølgende rykker opkrævning for medlemmer som ikke betaler.

Bestyrelsen har udsendt kontingent opkrævning i december/ januar måned, men har efterfølgende ikke udsendt rykker til dem som ikke betaler.

 

Formand og sekretær forklarer at dette er beklageligt og retter dette i forbindelse med hjemmeside og nyt betalingssystem til næste års opkrævning. (Betaling af kontingent kommer fra næste år til at forgå på og igennem vores hjemmeside.)

Freddy undre sig over hvorfor bestyrelsen sletter medlemmer fra listen, hvis de ikke betaler? Dette er dog ikke tilfældet. Det er korrekt at bestyrelsen ikke har udsendt rykker for opkrævning, men ingen er blevet slettet. Dog er de medlemmer som har betalt ”flyttet” til den aktuelle medlemsliste.

 

Formandens beretning er hermed godkendt.

 

 

Regnskab 2010 for Bartenderen

 

Da Bjarne Nørgaard valgte at trække sig for posten som kassere i løbet af året. Har MM og KG udført rollen som kasserer.

KG fremlægger årets resultat og starter med at takke revisor Gregers Holm Nielsen for hans store indsats og interesse i at hjælpe og støtte DBL løbende igennem 2010/11

 

Selve Bartenderen er sat i bero (da der ikke udkommer blad)Bestyrelsen har haft store  problemer med SKAT angående bladet især Moms fra 2008, 2009 og 2010 har været problematisk. Dette skulle dog være rettet nu.

 

Freddy spørger ind til indtægter for banner reklamer på den kommende hjemmeside og hvor det så bliver bogført. Disse vil nok blive bogført i Bartenderen pga. Moms men dette er en beslutning som træffes i samråd med lavets revisor.

 

Freddy ser gerne at vores omkostninger for hjemmesiden bliver bogført på bartenderen, så vi kan trække momsen fra. Dette er også Bestyrelsens plan for regnskabet 2011 – igen i samråd med revisor.

Regnskab for bartenderen godkendt enstemmigt

 

Regnskab 2010 for Dansk bartender laug

 

April 2009 blev det vedtaget at ingen trækker telefonpenge, derfor ingen post i regnskabet!

 

Kasper påpeger at lauget har 22500 kr. til gode i hos Carlsberg og Maxxium.

Maxxium betaler helt sikkert 12.500 men Carlsberg tvivler bestyrelsen dog på kan blive inddraget.

 

Igen takker KG, Gregers Nolm Nielsen for hjælpen  med regnskabet. Som samlet har kostet lauget 2800 kr.

 

Aktiernes værdi er steget for sidste år og bestyrelsen forventer kommende stigninger, men ønsker at sælge når kursen er værdien for indkøbet.

 

Glæden som bartenderen har opbygget gennem mange år, er i regnskabet 2010 blevet eftergivet. Og bartenderens værdier godt 34000 kr. er overført til lauget. Et tab på godt 80.000 kr.

 

Sidste års ”Kasse” udtrækning på 25.000 kr. af Bjarne Nørgaard pga. problemer med hævninger på vores konto, er opklaret og Bjarne har aflevere kvitteringer som er godkendt for i alt 26296 kr. Bjarne Nørdgaard har derved 1296 kr. til gode. Dog har DBL 1500 kr. til gode for udbetalt telefonpenge – en post bestyrelsen fælles besluttede at afskaffe.

Bjarne har ikke gjort krav på sit beløb og bestyrelsen opfatter derved den sag for afsluttet.

 

Nikolaj Brøndsted bekræfter som revisorsuppleant, at have gennemgået bilag. Og at alle er korrekte og påført forklaring for brug af DBL midler.

 

KG for ros fra forsamlingen for at have påtaget sig ansvar som midlertidig  kasserer.

 

Freddy han mener DBL har obligationer.  Men intet påført i 2007, 2008, 2009 eller 2010

Freddy vil se gamle regnskaber igennem og aflevere kopier til Kasper Glensted.

 

Freddy ser gerne at gaver bliver i en samlet post i årsregnskabet. Kasper fortæller at vi har brugt foruden DM pokaler, 950 kr. i samlet gaver 2010 til Norges 60 års og VM i Singapore.

 

Der ønskes underpost til hovedudgifter i års regnskabet – dette forelægges revisor!

Regnskabet for Dansk Bartender Laug er enstemmig vedtaget!

 

Forslag til vedtægtsændringer

 

Første forslag:

 

Fra Hr. Thorvald Tidemand stemmes der efterfølgende om disse vedtægts ændringer:

 

Første kollegaer ændres til foreninger (Godkendt, Vedtaget)

 

Nyt stk. 4 At etablere og løbende vedligeholde en hjemmeside. (Godkendt, Vedtaget)

 

Nyt stk. 5 ”At udgive et medlemsblad 4 gange årligt (BRTENDEREN) på hjemmesiden, for her igennem løbende at opdatere medlemmerne, om lavets arbejde” (Nedstemt, Forkastes)

 

Nr. 3 Tekst ændres til ”DBL har følgende medlemskategorier” (Godkendt, Vedtaget)

 

Add stk. 1 ”Medlemmer med under 1 års anciennitet………” (Nedstemt, Forkastes)

 

Stk. 4 Bestyrelsen er forpligtet til at forelægge alle afgørelser for generalforsamling  (Nedstemt, Forkastes)

 

Stk. 5 Bestyrelsen er forpligtet til at indkalde den pågældende……(Nedstemt, Forkastet)

 

Stk. 1 ”Lauget administreres af” bliver til ”Laugets daglige ledelse udgøres af” (Nedstemt, Forkastet)

 

Stk. 3 ”Eller at opstilleren er godkendt af bestyrelsen og har afgivet fuldmagt til denne” Forslag skulle udgå (Nedstemt, Forkastet)

 

Forslag og at slette stk. 4 (Nedstemt, Forkastet)

 

Stk 1 ”Generalforsamling i  april, maj og juni” Forslag Maj og juni udgår (Nedstemt, Forkastes)

 

Stk 2. ”og forandre” – at ændre (Nedstemt, Forkastes)

 

NYT Stk. 3 ”Indkaldelse til generalforsamling påhviler bestyrelsen. Indkaldelsen publiceres på DBL`s hjemmeside senest 1 måned før afholdelse envidere ved indkaldelse pr. e-mail eller pr. brev. (Godkendt, Vedtaget)

 

Stk. 2 Betaling af regninger foretages af formand og ………… (Nedstemt, Forkastes)

 

Stk 3 Ønskes at udgå,  ”Separat konto” (Nedstemt, Forkastes)

 

Stk. 1 tilføjes ordinær foran generalforsamling (Godkendt, Vedtaget)

 

Thorvald synes at vores forskellige paragraffer er forvirrende, alle i forsamlingen er enige. Thorvald bliver opfordret af bestyrelsen til  at opdatere paragrafnumre samt læse korrektur på DBL’s vedtægter. Hvilket Thorvald siger JA til.

 

Stk. 2 tilføres beslutning efter generalforsamling (Godkendt, Vedtaget)

 

Bestyrelsen fremlægger sine ændringer ved Nikolaj Brøndsted

 

Passiv medlem ændres til støtte medlem – (Godkendt Vedtaget)

 

Bestyrelsen forklare at man simpelthen ønsker at få en positiv klang på medlemsnavnet. At man ikke er passiv men derimod støtter op om DBL.

 

Nikolaj ……. 1 punkt (Godkendt)

 

Bestyrelsen er forpligtet til at forelægge alle afgørelser for generalforsamlingen…….. (Godkendt)

 

Sidste punkt Nikolaj……(Godkendt)

 

Valg af bestyrelsen:

 

Formand – Maria Magdalena Watzl – i en periode á 2 år.

Næstformand – Jesper Juhl – forbliver endnu 1 år, i en periode á 2 år.

Kasserer – Kasper Glensted – i en periode á 2 år.

Sekretær – Kim Hass – i en periode á 2 år.

Bestyrelsesmedlem – Kirsten Holm – i en periode á 2 år.

Bestyrelsesmedlem – Helle Aslak – i en periode á 2 år.

Bestyrelsessuppleant – Gromit Eduardsen – i en periode á 1 år.

Bestyrelsessuppleant – Zander Lauritzen – i en periode á 1 år.

Revisor – Nikolaj Brøndsted – i en periode á 1 år.

Revisor – Jakob Glud – i en periode á 1 år.

Revisorsuppleant – Zander Lauritzen – i en periode á 1 år.

 

Fratrædelser:

Bestyrelsesmedlem – Steinar Hansen – fratræder.

Bestyrelsesmedlem – Michael Christensen – fratræder.

Kasserer – Bjarne Nørgaard – fratrådt primo 2010.

 

Bestyrelsen takker Bjarne, Michael og Steinar for deres arbejde og engagement  i DBL og ønsker dem alle held og lykke i fremtiden.

 

Bestyrelsen takker for 2010 og afslutter hermed dette års generalforsamling

 

Tak til alle som deltog og på gensyn

 

 

 

 

 

 

 

 


Bliv medlem af Dansk Bartender Laug
Referat 2011
Cocktail bibliotek