Referat 2012

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2012

Afholdt på K-bar i København søndag den 25 marts 2012 kl. 14:30

 

Næstformand Jesper Juhl byder forsamlingen velkommen !

 

Bestyrelsesmedlem Helle Aslak fra bestyrelsen vælges til dirigent og kassere Kasper Glensted og sekretær Kim Hass vælges til at tage referat. Stemmeudvalg bliver Jakob Glud og Nikolaj Brødsted.

 

Der protesteres fra Hr. Thorvald Tidemand at generalforsamlingen er indkaldt ulovligt og han ønsker at der aflyses og efterfølgende indkaldes efter hans mening korrekt. Bestyrelsen har på baggrund af Formand Maria Magdalenas udtrædelse af bestyrelsen valgt at afholde Generalforsamlingen hurtigst muligt og har set bort fra måneds vedtægterne angående afholdelsestidspunkt. Dog hævder Hr. Thorvald Tidemand at det er ulovligt at bestyrelsen ikke har sendt indkaldelsen pr. brev til medlemmer uden Email. Dog afvises dette af bestyrelsen da der i vedtægterne står at medlemmer har pligt til at oplyse en gyldig Email adresse, og efter en heftig debat vælges generalforsamlingen at gennemføres af de resterende fremmødte.

 

 

Næstformand Jesper Juhl præsenterer bestyrelsen beretning.

 

1)
Formand Maria M. Valgte af personlige årsager at udtræde af bestyrelsen den 7. Februar, Jesper Juhl har midlertidigt overtaget rollen som formand.
2)
www.bartenderen.dk er oppe og kører – der arbejdes dog stadig på flere forbedringer.
3)
Bestyrelsen har ikke udsendt kontingent endnu – da flere medlemmer ønsker prisen for medlemskab reduceret og da der skal stemme om dette. Har bestyrelsen beslutte at vente med udsendelsen efter generalforsamlingen. Dette bliver dog senest i april måned.
4)
Maxxium har ikke haft mulighed for at genforhandle kontrakten med os, da de blev ramt af interne sparerunder. Bestyrelsen har dog benyttet denne mulighed for at åbne op for et bredere samarbejde med flere firmaer. Intet er dog færdig forhandlet endnu, men meget positivt respons fra alle.
5)
Dm i klassisk cocktail og flair bliver den 20 maj på Fidels.
6)
Dm i Alkoholfri cocktail bliver afholdt i Juni måned.

 

Derefter gennemgås regnskabet for Dansk Bartender Laug ved kassere Kasper Glensted. Regnskabet kan rekvireres pr. Email kasper.glensted@bartenderen.dk

Interne revisorer Jakob Glud og Nikolaj Brøndsted kalder gennemgående regnskabet for fint og godkendt. Dog er to bilag som er blevet fejlposteret, antallet af taxaboner er for mange samt indkøb af 2 gange cigaret pakker under VM ikke i orden – dette er hermed noteret! Regnskabet godkendes enstemmigt af forsamlingen.

Bestyrelsen ønsker at gøre Kasper Dam til DBL Flair ambassadør og dette godkendes af forsamlingen. Hans opgaver bliver at varetage Flair medlemmernes aktiviteter. Officielt er Kasper Dam ikke en del af bestyrelsen.

Flere henvendelser fra medlemmer har gjort at bestyrelsen ønsker at nedsætte kontingentet for både støtte, junior og aktive medlemmer. Fra nuværende 425,- pr. år for støtte og Junior 425,- til 395,- og aktive 775 pr. år til 595,- Dette godkendes næsten enstemmigt af forsamlingen. (et medlem undlod at stemme)

Følgende blev valgt til bestyrelsen/suppleant:

 

Helle Aslak forlader posten som bestyrelses medlem, men vælges derefter til posten som formand for 1 år.
Jesper Juhl overtager Helle Aslak post i bestyrelsen for 1 år og forlader derved næstformandsposten.
Rasmus Just vælges til posten som næstformand for 2 år.
Gromit Eduardsen og Kasper Dam vælges som 1 år suppleant til bestyrelsen.
Nikolaj Brøndsted og Jakob Glud vælger for 1 år som revisorer og Freddy toft Hansen vælges som revisor suppleant.

Tak til alle de medlemmer som deltog.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen Dansk Bartender Laug

Bliv medlem af Dansk Bartender Laug
Referat 2012
Cocktail bibliotek