Dansk likørdynasti inviterer til en af verdens største cocktaildyst

25

MAJ

25. Maj 2014

Tilmeldingsfrist

Dynastiet bag den verdensberømte, danske kirsebærlikør Cherry Heering, Peter F. Heering, udfordrer igen i år verdens bedste mixologer og bartendere til at deltage i den globale dyst, Peter F. Heering SLING Award. Vi inviterer danske bartendere til at repræsentere Cherry Heerings hjemland.

 

 
Singapore Sling er blevet en ikonisk cocktail, der serveres på de bedste barer verden over. Men selv tidsløse klassikere har brug for fornyelse nu og da. Som den essentielle ingrediens i den klassiske cocktail udfordrer den verdensberømte likør fra det danske likørdynasti Peter F. Heering, Cherry Heering, derfor verdens bedste barstjerner til igen i år at deltage i den globale dyst Peter F. Heering SLING Award 2014.

 

 
Sling Award opfordrer verdens bedste bartendere og mixologer til at mixe deres egen version af den klassiske cocktail Singapore Sling. Deltagerne med de 15 bedste kreationer vil få mulighed for at præsentere deres fortolkninger ved semifinalen, der afholdes i London sidst i august. Ved semifinalen findes de 5 finalister, som får mulighed for at skrive sig ind i cocktailhistorien, og som senere på efteråret skal dyste om hovedpræmien ved Peter F. Heering Sling Award, BCB Convent i Berlin, 7.-8. oktober 2014.

 

 
Med de mange exceptionelle barer som Danmark efterhånden kan skrive på CV’et, er der ikke tvivl om, at der vil findes mange gode kandidater til en nytænkning af den ikoniske cocktail blandt en lang række danske bartendere.

 

 
Sydøstasiatisk oprindelse
Singapore Sling er en sydøstasiatisk cocktail, der blev udviklet engang før 1915 af Ngiam Tong Boon, en hainanesisk bartender, som arbejdede i The Long Bar på Raffles Hotel i Singapore. Cocktailen blev oprindeligt kaldt Gin Sling, og var oprindeligt en amerikansk drink bestående af en spiritus, vand, sødemiddel og en smag.

 
For at deltage samt se de fulde regler og detaljer, besøg os da venligst på
www.facebook.com/HeeringLiqueur og http://www.heering.com.

 

 

Deadline for tilmelding er den 25. maj 2014.

 

 
Facebook: www.facebook.com/heeringliqueur

Instagram: cherryheering

Twitter: Heering

 

 

For yderligere information kontakt venligst Heerings danske PR-bureau:
Kompas Kommunikation, Anna Elena Petersen, M: anna@kompaskommunikation.dk, T: 2680 5004