Whisky Master Class – Tullamore Dew – Event 1 ud af 2

16

APR

16. April 2013

G-89 Cocktailbar

Kære alle medlemmer,

 

I en fortsat kold tid har vi valgt at varme os på whisky, derfor har vi i den kommende tid planlagt 2 whisky master classes til jer sammen med vores samarbejdspartnere.

 

DEN FØRSTE MASTER CLASS:

 

Den første masterclass finder sted tirsdag d. 16 april kl. 19.00 på G-89 cocktailbar i Gothersgade.

 

Ray Mcintosh flyver ind for at holde denne master class hvor han vil fortælle om Tullamore Dew. Der vil være smagsprøver samt han vil lave nogle forskellige cocktails for jer.

 

Ray Mcintosch har i mange år gjort stort indtryk på det danske cocktail miljø, og arbejdet hos flere af byens prominente cocktailbarer og hoteller.

 

Januar 2012 flyttede Ray til Sverige hvor han i dag arbejder hos Liquid Management, med hans mange år erfaring og store branche kendskab glæder vi os til at møde ham d. 16 april.

 

Tilmelding til denne master class sker til hellel@rekom.nu. Det er gratis for DBL medlemmer at deltage, og for udefrakommende koster det 100 kr. pr. billet, der betales konstant på dagen. Dog har DBL medlemmer fortrinsret.

 

Med venlig hilsen

Dansk Bartender Laug

 

Se mere om den anden master class her